lørdag den 12. juli 2014

Seattle, vulkaner og amerikansk gæstfrihed

De sidste 3 dage har vi været i Seattle. Det har været en speciel oplevelse på alle måder. Vi har lejet en bil og kørte herop med børnene blandet lidt på bagsæderne af de to biler. På vejen kørte vi op til Mount Sct Helens, som er en vulkan der havde et stort udbrud i 1980, hvor et område på ca. 500kvadrat kilometer blev voldsomt beskadiget. Den har haft en række mindre udbrud i mellem 2004-8. Det var utroligt spændende at se hvordan en hel bjergside var sprængt af. Og hvordan man stadig kan se følgerne efter de forskellige udbrud. Væltede tørre træstammer over alt i landskabet og et vildt blomsterflora. Naturen har sine egne veje.
På vej til Mount Sct. Helen

2 måneder efter udbruddet i 1980,  som ødelagde et 500 kvadrat kilometer stort område. 57 mennesker døde.

Hele den ene side af bjerget er sprængt af (1980) og ny flora og fauna kommer frem

I seattle har vi boet hos 2 par af Jette og Lyles venner. Første sted hos Dana og Mike sov vi alle i deres kælder og havde rigtigt god kemi med dem, om alt lige fra bjørne i baghaven, havebrug, cykling vinsmagning mm. Vi hørte om deres liv og synspunkter og fik serveret amerikanske pandekager med blåbær til morgenmad og friske hindbær fra haven til at komme ovenpå. resten af dagen bød på vinsmagning af vin der er dyrket i øst Washington og fragtes ud til kysten hvor kunderne er. I den lille by Woodinville, er der 121 vin smagningssteder. Alsace må oppe sig!!
Bagefter stod den på badning i en af de mange søer i området. Der er ca. 30-34 grader !!
Udenfor Chateau de Michelle ( fra 1970´'erne)


Vinsmagning med livlige Dana g Mike,samt Jette og Lyle


Næste stop blev en anden forstad Redmond, hvor vi skulle bo hos Tamara og Eric, som allervenligst har givet os 2 børneværelser og lavet lækker morgenmad til os hver dag. Der bor en anden familie i huset her også som de har tilbudt at flytte ind, da de var i pengenød. Og godt nok er huset meget stort, men det kræver alligevel et stort hjerte og afkald, hele tiden at have andre mennesker i sit hus og få det til at fungere. Noget at tænke over, både for os voksne og vores børn, som virker forkælede på mange måder i forhold til de her børn......som umiddelbart er velfungerende og allerede har lært livsvisdom om værelsers værdi og ikke-værdi i forhold til relationer. Om høflighed, hensyntagen mm. Vi er vist alle egoistiske i forhold til den her familie.......

Fredag tog vi til downtown Seattle, Så Pikes place! et enormt marked med humor samt det høje tårn Spaceneedle og hele området omkring med børne springvand med musik til mm. En god dag, hvor vi fik gået en hel masse.

Ekstra store krabber til salg


Acacia og Katarina. Henna tatoveringerne skal lige tørre i solen inden vi går videre

Space Needle

Fantastisk spring vand midt i byen der sprøjter i tak til musik. Aleksander er til venstre med blå shorts. Katarina og Rachel i forgrunden.

I dag  lørdag har vi så været selv afsted, bare os 5. Først en 2 timers kanotur på Lake Washington og derefter et besøg i  bydelen Freemont, som er lidt sjov. Til aften var vi inviteret ud til et tredje vennepar af Jette og Lyles. John og Lorry. Vi har set dem til Jette og Lyles bryllup for 18 år siden. Dejlig hjemmelavet mad og børnene fik en tur i en saltvandspool. Alle steder har vi mødt stor gæstfrihed, MEN de går tidligt i seng!!

Union Lake i Seattle

Mikaela og Aleksander hos John og Lorry

Mange hilsner fra Lise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar