I går ankom vi her til Cannon Beach. Til 3. række fra Stillehavet, som ikke er stille overhovedet.
Det er 17-18 grader og noget blæsende. Overskyet i går, men i dag kom solen frem og varmede os i vinden.
Det er fuldmåne og da månen samtidig er tæt på jorden, er det Supermoon, som påvirker tidevandt kraftigt. Det har derfor i dag været ekstremt lavvandet OG højvandet. Ved lavvande kunne vi gå ud og se på søstjerner og søanemoner i bunkevis, og der var biologer ved en af klipperne til at fortælle (og passe på sødyrene). Vi har løbet og gået stranden tynd, fløjet med drage og besøgt den lille by med et lille hyggeligt marked med kvalitet sfødevarer og masser af smagsprøver. Gået ud og ind af andre små butikker, heraf en del med kunst. Desværre er kufferterne forlængst fyldte!! Her er superhyggeligt, et rigtigt sommerland, bortset fra det ikke er så varmt.
Jette og Lyle har lånt et luksus sommerhus af deres tandlæge!! Ved ikke lige hvordan sådan noget kommer i stand, men det er i hvert fald dejligt. Vi kan sidde inde i stuen og se ud over havet og hurtigt løbe derned. Studere pelikaner der dykker efter fisk, finde "sanddollars" (forsteninger) i sandet eller bare stirre ud over vandet. Børnene hygger sig stadig sammen.
Lise
 |
| Lyle viser hvordan man flyver med drager med 2 liner. |
 |
| Mikaela og Aleksander udforsker en klippe hule der normalt er fyldt med vand |
 |
| Udsigten fra klippehulen |
 |
| Søanemoner i klippehulen |
 |
| Cannon Beach |
 |
| Vores hus |
 |
| Lidt kolde børn efter en tur i Stillehavet |
 |
| Acacia og Rebekka tager lige en dukkert mere |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar